Af Rikke R. Paulsen, februar 2021

Hun har aldrig brudt sig om havvand. Men da vinterbadeklubben på Aarhus Ø åbnede, var der ingen undskyldning. I dag er det blevet en del af hendes daglige rutine, da det giver hende tilfredsstillelse og ro, i en ellers hektisk hverdag.

Ved havnebadet i Aarhus, står Ann Hedegaard Ebdrup og tripper. Godt pakket ind i sin gråmelerede badekåbe, sin hjemmestrikkede tophue og sine tyndslidte badesko, er hun klar til dagens første dukkert.

- Du skal være hurtig, hvis du skal have et billede. Første gang går jeg bare ned, dypper mig og tæller til ti, for der gør det lidt ondt. Ann smider kåben, tjekker at huen sidder, som den skal, og bevæger sig gelinde ned af de brede trin. Ned i det indhegnede bassin. Bassin 7.                                

Ann har været medlem af havnebadet, ved Aarhus Ø, siden 1. oktober 2019.

Tilfredsstillelse og sociale relationer
- Min vennekreds synes, jeg er bindegal, og min mand synes, jeg er skør, siger hun grinende, mens hun rykker lidt på håndklædet under sig og sætter sig til rette på saunaens øverste etage. Den melder 75 grader.

- Men her kan jeg tage ned og lave ingenting, og det er befriende, især hvis man har haft en dårlig eller travl dag. Jeg har aldrig fortrudt et sekund, at jeg begyndte, for det giver et fantastisk kick og bidrager til godt humør.                                                                                                                                     
Foruden at det giver ro og tilfredsstillelse, kommer hun her også̊̊ for det sociale. Med en meget berejst mand og med børn som ikke længere bor hjemme, så̊̊ kan det være rart at have nogen at tale med.       

- Da jeg boede i hus, havde jeg naboer. Men de naboer var som muldvarper og kom kun frem af sit skjul, når vejret var godt. Her er der hele tiden mennesker. Det giver noget socialt, og jeg er et socialt menneske, siger hun, mens hun hilser på en af vinterbadeforeningens andre medlemmer. Og snakken starter.

Vinterbadning virker meditativt
Ann smider huen og er klar til at ramme vandet for anden gang. Runde to ud af tre. Lidt fugtig efter sauna, læner hun sig forsigtigt ned i bassinets marineblå vand. Trods byggelarm og biler der passerer, lader hun sig uforstyrret, og med et kontrolleret brysttag, bane sig vej frem i bassinet. Månen spejler sig i vandet, og himlen har fået en palisanderfarvet nuance.                                                        

- Det er så skønt, det er så skønt. Tænk, at jeg skal sige det, siger hun smilende, mens hun trækker sig op ad den tilkalkede badestige.

Bekvemmeligheden gør det let                                                                                                         
For Ann har tanken om vinterbadning tidligere været noget nær ikkeeksisterende. Men med havne- badet beliggende i baghaven, er der ingen undskyldning for ikke at komme afsted.                             

- Man skulle da være et skarn, hvis ikke man benyttede sig af havnebadet og dets faciliteter, når nu man har det ude foran døren. Og så har jeg den der bekvemmelighedsfaktor, som gør, at hvis jeg skal ud og køre efter det, så bliver det for besværligt. Her skal jeg blot hoppe i mine badesko, tage elevatoren ned og gå hundrede meter, så er jeg herhenne, siger hun. Hun trækker benene op under sig, i en position der minder om en siddende fosterstilling, tager en dyb indånding og fortsætter.            

- Skulle jeg have været i et fitnesscenter og stå på en crosstrainer, så ville jeg nok være for tung i rumpen til at komme afsted. Men det at sidde her og iagttage skumringen og månen der lyser, det er velvære.

Med sine rødmossede kinder og varme krop, bevæger Ann sig i vandet for tredje og sidste gang. Efter en skyller under den kolde udendørsbruser og en hurtig omklædning, spadserer hun, med sin hjemmestrikkede tophue, over broen. Broen som baner vej til og fra havnebadet. Den euforiske stemning emmer på højeste plan, og skuldrene er afslappede.

- Følelsen af at have gjort noget godt for både krop og psyke, er helt fantastisk.

Artiklen er skrevet af Rikke R. Poulsen i februar 2020 som en del af et projekt på Syddansk Universitet.